henter banner...

Matchbiler bliver ny autoriseret Suzuki-forhandler i Aarhus S 

Den 1. september 2025 overtager Matchbiler salg og service af Suzuki i Aarhus S og bliver  dermed ny autoriseret Suzuki-forhandler og -værksted for området. Matchbiler overtager  Suzuki fra Motordepotet A/S, hvor Peter Amstrup gennem de seneste år har stået i spidsen for  mærket i området. 

”Peter har udført et rigtig flot stykke arbejde med Suzuki i Aarhus gennem mange år, og vi er  glade for den tillid, der er vist ved at overlade ansvaret til os,” siger Niels Sørensen, direktør hos  Matchbiler A/S. 

Den nyeste landsdækkende AutoIndex 2025 oversigt over kundetilfredshed placerer Suzuki  som nummer to af alle bilmærker i undersøgelsen, når det gælder tilfredshed med forhandlere  og værksteder.  

”Så det er et stærkt fundament, vi får lov at bygge videre på, og vi ser frem til at fortsætte den  gode service, Suzuki-kunderne allerede kender i dag”, siger Camilla Bergholdt, medejer af  Matchbiler A/S. 

”Vi ser også frem til samarbejdet med Suzuki-importøren, Andersen Motors A/S, som har  samme værdisæt som Matchbiler A/S, hvor man vægter et ligeværdigt partnerskab, for at skabe  de bedst mulige resultater for kunderne.” 

Matchbiler er en familieejet bilforretning med mere end 35 års erfaring og rødder tilbage til  1989. Virksomheden har i mange år været autoriseret Hyundai-forhandler og blev i 2013 også  autoriseret Mazda-forhandler. Med Suzuki som nyt mærke udvides både modelprogram og  kundesegment, men værdierne forbliver de samme. 

Vi sætter en ære i god kundebetjening og i at levere kvalitet i alt, hvad vi laver, og i at skabe  tryghed og tillid i alle relationer med vores kunder – uanset om det gælder køb af bil eller et  værkstedsbesøg”, siger Niels Sørensen. 

Både nuværende og kommende Suzuki-kunder vil fra september være velkomne hos  Matchbiler på Fabrikvej 16 i Viby J, hvor et engageret hold står klar til at tage godt imod – med  den personlige service, virksomheden er kendt for. 

For yderligere information kontakt:  

Niels Sørensen 

Tlf: 40523488
e-mail: niels@matchbiler.dk 

Matchbiler A/S, Fabrikvej 16, 8260 Viby J

Åbningstider

Julen

Vi holder lukket 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

Resten af perioden har vi normal åbningstider.

Glædelig jul og godt nytår! ✨

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Vælg mellem salg og værksted nedenfor, og vi svare tilbage hurtigst muligt.

Skriv til vores salgsafdeling
....
Skriv til vores værksted