Europæisk design, høj komfort og 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest 2026 – til en startpris på kun 159.990 kr.
GAC AION UT har allerede vakt stor international opmærksomhed – og med god grund. Modellen har vundet prisen for Best Exterior Design ved Torino Automotive Design Award 2026 og er samtidig blandt kandidaterne til Car of the Year 2027.
Med en startpris på kun 159.990 kr. får du en fuldelektrisk bil med 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest 2026, 8 års bilgaranti eller 160.000 km garanti og op til 430 km WLTP-rækkevidde, som gør at bilen er egnet til både korte og lange ture. Og det stopper ikke her.
AION UT har nemlig meget mere at byde på. Den nye elbil er designet i Italien og bygget i Østrig, med fokus på europæiske bilisters behov og forventninger. Det afspejles i bilens fokus på sikkerhed, avanceret teknologi, højt udstyrsniveau og kvalitet.
Tryghed og sikkerhed kommer til udtryk med 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest i 2026 – et resultat af mange års erfaring i sikkerhed, teknologi og udvikling. Hertil følger førerassistent-og sikkerhedspakke, p-sensor bag samt bakkamera, som er med til at forebygge ulykker, opdage potentielle farer og give et bedre overblik over omgivelserne, så rejsen kan nydes i fuld tryghed.
Bag rattet finder man desuden et digitalt førerdisplay, der giver et hurtigt og overskueligt overblik over de vigtigste informationer, så føreren nemt kan holde øje med bilens status under kørslen.
Udover dette, er AION UT udstyret med varmepumpe som hjælper med at holde en behagelig og passende temperatur i kabinen året rundt, 17″ aluminiumsfælge, 14,6″ centralskærm med et intuitivt infotainmentsystem, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, samt el justerbart fører-og passagersæde med varme i begge sæder, som er ret usædvanligt for biler i denne prisklasse.
Og fordi det er en kompakt familiebil, er der naturligvis også tænkt over pladsen i bilen. AION UT har 3x ISOFIX-sæder og 440 liters bagagerumsvolumen, så der er plads til hele familien, hverdagen og de lange ture.
Luksuriøs køreoplevelse for ingen penge
Kabinen i AION UT byder på komfort og gennemtænkte detaljer, der gør hver køretur til en behagelig oplevelse. De komfortable sæder af bløde materialer og de smarte opbevaringsløsninger, herunder et skjult handskerum, skaber en indbydende og funktionel atmosfære, der gør hverdagen lettere.
Er du ikke imponeret endnu? Så har du mulighed for at tilkøbe en Premium eller Luxury pakke, hvor bl.a. panoramaglastag med el-rullegardin kan vælges.
Og er du ikke til den klassiske grå farve? AION UT fås i hele 6 flotte farver, så du kan finde den variant, der passer til din stil og smag.
Med masser af komfort, sikkerhed og udstyr til en pris der er svær at slå, er der vist ingen tvivl om, at GAC AION UT fortjener titlen som månedens bil.