henter banner...

Mazda annoncerer kommende modeller

Mazda har nu løftet sløret for deres planer for de kommende år – og de har mange spændende nyheder.

Ny stor SUV

Mazdas SUV-modelprogram udvides med to nye modeller de næste to år. Først og fremmest har de offentliggjort navnet på deres ny store SUV. Den kommer til at hedde Mazda CX-60 og kommer til Europa i 2022. Denne model kommer også i en version med tre sæderækker og plads til op til 7 personer senere. Den kommer til at hedde Mazda CX-80.

Plug-in hybrid og nye 6-cylindrede motorer

Både CX-60 og CX-80 introduceres bl.a. som plug-in hybridmodeller, hvor en firecylindret benzinmotor kombineres med en elmotor og et batteri. De nye biler kommer derudover med en ny generation af 6-cylindrede rækkemotorer i form af en Skyactiv-X benzinmotor og en Skyactiv-D dieselmotor – begge kombineret med et 48V mildhybridsystem.

Ny version af MX-30

Mazda har også annonceret, at der kommer en ny version af deres elbil MX-30. Som noget helt nyt kommer den til at benytte en kompakt rotationsmotor som generator. Dette er en meget unik tilgang til motorer og derfor noget, der bliver spændende at opleve i praksis.

Også mindre opdateringer til CX-5 og CX-30

Mazda CX-5 og CX-30 er i dag nogle af Mazda’s bedst sælgende modeller. I 2022 vil de fortsat løbende blive opdateret både designmæssigt, teknisk og udstyrsmæssigt med særlig fokus på connectivity og de nyeste sikkerhedsteknologier.

2025-visioner

Fra 2025 planlægger Mazda at introducere en række nye produkter baseret på en nyudviklet elbilsarkitektur. Dette er et skridt i retningen om, at opnå deres ambition om, at have elektrificeret hele modelprogrammet i 2030.

Vi glæder os til at se alle disser nyheder i levende live – 2022 er netop blevet endnu mere spændende!

Hos MATCHBILER har vi altid de nyeste Mazda-modeller på lager. Du kan se vores udvalg her.

Åbningstider

Julen

Vi holder lukket 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

Resten af perioden har vi normal åbningstider.

Glædelig jul og godt nytår! ✨

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Vælg mellem salg og værksted nedenfor, og vi svare tilbage hurtigst muligt.

Skriv til vores salgsafdeling
....
Skriv til vores værksted