Skadeservice
Skadeservice
Når først du har set en bule eller ridse, kan du ikke undgå at lægge mærke til den. På vores skadecenter fikser vi både store og små skader. Vi råder over et professionelt pladeværksted, hvor vi altid laver din bil efter fabrikantens retningslinjer, så bilen forbliver original. Det er altid dig, der vælger, hvor din bil skal laves og ikke dit forsikringsselskab. Som en del af servicen hos MATCHBILER stiller vi altid en gratis lånebil til rådighed, mens du venter på din bil.

Når uheldet sker
Kan det overhovedet betale sig at få udbedret små skader som ridser og buler? Det korte svar er ja. Med vores mange års erfaring, moderne værktøj og produkter kan vi hurtigt og nemt udbedre mindre ridser, lakskader og buler, uden at det nødvendigvis bliver en større økonomisk omkostning.
Når uheldet sker, skal du altid samle så mange oplysninger som muligt – uanset om det er en skade forvoldt af en modpart (hvor en anden person er involveret) eller ved eneskader (hvor det kun er dig, der er involveret, eller hvor modpart er ukendt). Husk altid at få:
- Registreringsnummer.
- Telefonnummer.
- Generelle oplysninger på modparten.
Når din bil bliver indleveret hos os, gennemgår vi bilen, hvor vi undersøger skadens omfang. Herefter går vi i gang med at udbedre skaden på din bil. Vi laver aldrig noget på din bil, som du ikke har godkendt forinden.

Reparation af bule i bil
Har din bil fået en bule, stor som lille, kan vi hjælpe dig med at rette bulen ud. Vi har flere års erfaring med opretning af buler på alle biltyper.
Har din bil en mindre og blød bule, hvor lakken ikke er skadet, går reparationen oftest hurtigere end traditionelt pladearbejde.
Reparation af ridser eller lakskader
Har din bil fået ridser? Vi reparerer både mindre og større ridser, så din bil bliver så god som ny.
Har din bil en dyb ridse, hvor metallet kan ses gennem lakken, anbefaler vi, at du kontakter os, da der kan forekomme rustskader, hvis lakken er for beskadiget. Rustskader kræver både mere arbejde og flere udgifter end udbedringen af en lille ridse, så kontakt os endelig med det samme, så dette kan undgås.
Det sker, at afskrabninger ikke er reelle lakskader, men afsmitning af en farve, du har strejfet. Her kan du prøve at fjerne farven med en ren og blød klud. Er det alligevel en afskrabningsskade på lakken, skal vi nok udbedre skaden.