Nyhed » En rejse tilbage i tiden med Mazda og Matchbiler

En rejse tilbage i tiden med Mazda og Matchbiler

En rejse tilbage i tiden med Mazda og Matchbilerhttp://matchbiler.dk/wp-content/uploads/2017/08/Matchbiler-classic-mazda-cars-630x269.jpg

En rejse tilbage i tiden med Mazda og Matchbiler

Søndag den 20. august står i nostalgiens tegn, når foreningen Classic Mazda Cars møder talstærkt op hos Matchbiler på Gunnar Clausens Vej 13A i Viby og præsenterer ældre, klassiske Mazda-modeller.

Arrangementet er et samarbejde mellem Mazda-forhandleren Matchbiler og Classic Mazda Cars. Temaet for dagen er ”En tidsrejse med Mazda”, og der vil være forskellige modeller helt tilbage fra starten af 70´erne. Af særlige modeller kan nævnes Mazda 1300 Van fra 1975. Ejeren har haft den fra ny, og det er i dag den eneste model tilbage i Danmark. Derudover kan besøgende også opleve Mazda Xedos 9 2.3 Miller med kompressor fra 1996 og omkring 15 andre, ældre modeller.

Jan Overgaard er formand for den landsdækkende forening Classic Mazda Cars, og hans allerførste bil var naturligvis en Mazda – en 1300 Sedan. Siden har Jan stort set været trofast over det japanske bilmærke, for som han siger ”Mazda lever altid op deres slogan ’Mazda holder, hvad de lover’, og de gamle Mazda-modeller skiller sig ud ved at have modet til at være anderledes”.

Selvom foreningen er forholdsvis nystiftet, tæller den i dag godt og vel 70 medlemmer. Medlemmerne af Classic Mazda Cars deltager hen over året i en række træf forskellige steder i landet, hvor de udveksler erfaringer og reservedele til ældre Mazda-modeller, der efterhånden er ved at være lidt af en mangelvare på markedet.

Den første Mazda blev solgt i Danmark i starten af 1970’erne, og selvom der op gennem 1970’erne og 1980’erne blev solgt mange Mazdaer i Danmark, er det begrænset, hvor mange af de gamle modeller der stadig findes i landet.
Interessen for Mazdas ældre modeller lever dog i bedste velgående. Det afspejler sig blandt andet i medlemstallet for Classic Mazda Cars, der er støt stigende til stor glæde for Jan og de øvrige Mazda-entusiaster.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

På den måde er du altid opdateret med, hvad der sker hos MATCHBILER.


Tilmeld dig her